Nyhed
26.04.2023
Historisk lovforslag mod greenwashing
EU-Kommissionen har fremsat et lovforslag om markedsføring med grønne anprisninger. Der er dermed lagt op til oprydning i junglen af grønne mærkelignende symboler og påstande, der vildleder forbrugerne.
”Det er et historisk lovforslag, der skal forhindre greenwashing. Der har tidligere manglet klare regler for, hvordan grønne markedsføringspåstande skal dokumenteres og kontrolleres. Det bliver strammet med dette forslag,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
I forslaget er der krav til, at grønne anprisninger som udgangspunkt skal dokumenteres og tredjepartskontrolleres, før de anvendes på f.eks. et produkt eller om en service.
Derudover opstilles der forskellige krav til miljømærker. Der er dels krav om, at der skal være åbenhed og lettilgængelig viden om miljømærkets processer, ejerskab og kriterier, dels skal udviklingen af kriterierne være videnskabeligt funderet, og de skal udsendes i en bred høring før vedtagelse.
”Vi finder, at det er gode fornuftige principper, som Kommissionen foreslår for miljømærker. Det er samtidig nogle grundlæggende principper, som Svanemærket, som et officielt anerkendt Type I-miljømærke, allerede følger,” fortæller Martin Fabiansen, og fortsætter:
”Det er på høje tid at rydde op i junglen af grønne badge-lignende symboler. Det er afgørende, at vi har fokus på at opnå et mere miljømæssigt bæredygtigt forbrug – ellers kan vi ikke nå vores miljø- og klimamål og bidrage til en mere cirkulær økonomi. Derfor er det også afgørende, at kommunikationen til forbrugerne er korrekt og enkel at finde rundt i.”
Virksomheder med miljømærkede produkter kan glæde sig.
I fremtiden vil der blive stillet skrappere krav til grønne anprisninger, herunder krav om, at anprisningerne skal dokumenteres og kontrolleres, før de bruges.
For virksomheder med Svanemærket eller EU Ecolabel på deres produkter vil dette være kendt stof, og når man først har opnået miljømærket, skal man ikke igennem yderligere kontrol for at kunne kommunikere om netop miljømærket, eller hvad dette dækker over.
”Vi forventer ikke, at virksomheder med licens til Svanemærket eller EU Ecolabel vil opleve de store forandringer. Så længe de har styr på certificeringen, har de fortsat rigtig gode muligheder for at kommunikere om deres grønne tiltag. Dér, hvor de vil mærke den største forandring, er sandsynligvis, at der bliver ryddet op i de mere udokumenterede og ukontrollerede udsagn i markedet. Dermed kan det gå hen og blive en endnu større styrke at have opnået et Type I-miljømærke, når den nye lovgivning bliver vedtaget,” udtaler Martin Fabiansen.
Ud over forslaget til grønne anprisninger er EU-systemet netop nu i gang med at behandle forslaget til direktiv om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling. Her udpeges de officielt anerkendte miljømærker som særligt troværdige og dermed også adgang til at kunne lave mere generelle grønne anprisninger.
”Vi følger løbende lovforslagene, imens de bliver forhandlet og står altid klar til at give en status. Overordnet er vi meget optimistiske i forhold til, at de aktuelle lovforslag vil resultere i, at man kan kommunikere klart og tydeligt på baggrund af et miljømærke som Svanemærket eller EU Ecolabel, og at vi samtidig vil se en oprydning i falske og udokumenterede påstande. Det kommer både virksomheder og forbrugere til gavn,” afslutter Martin Fabiansen.
Fakta om forslaget omgrønne anprisninger
Forslaget til ”Direktiv om underbyggelse og kommunikation af eksplicitte grønne anprisninger (green claims)” blev præsenteret d. 22. marts 2023 af EU-Kommissionen.
Herefter skal Europa Parlamentet og EU’s ministerråd tage stilling til forslaget. Begge institutioner kan foreslå ændringer til forslaget.
Forslaget forventes tidligst at blive vedtaget i 2024 og skal derefter implementeres i den nationale lovgivning. Derfor vil det sandsynligvis først komme til at være gældende lov om et par år.
Forslaget taler om tre typer af grønne anprisninger:
- Eksplicitte grønne anprisninger
- Sammenlignende eksplicitte grønne anprisninger
- Miljømærker
Alle tre typer skal dokumenteres og tredjepartskontrolleres. Derudover opstilles en række krav til funktion og åbenhed om miljømærkernes arbejde.
Kommissionen foreslår også et forbud mod at introducere nye nationale miljømærker, ligesom nye private mærker kun må introduceres, hvis der er et egentligt behov for nye mærker, og de skal i så fald forhåndsgodkendes.